Spring til indhold

Coaching

HVAD ER COACHING?

Coaching er en systematisk, struktureret samtale, hvor jeg som coach stiller åbne, udfordrende og afklarende spørgsmål til en udfordring el. problemstilling som du selv har svært ved at belyse.

En coachingsession er en 1:1 dialog mellem dig og mig. Samtalen er fortrolig og foregår i et ligeværdigt møde, med fokus på dig og dine ønsker for nuet og fremtiden. Dette fokus skyldes, at coaching hverken er rådgivning, psykoterapi eller mentoring, men der imod et møde mellem dig og mig, hvor jeg som coach kan hjælpe dig med at finde en vej fra hvor du er nu til dér hvor du ønsker at komme hen – med fokus på dig, dine styrker og din udvikling. Det vil sige at du kan bruge coaching som en katalysator til at lære mere og udvikle dig.

Nogle gange vælger vi selv vores sceneskift i livet. Andre gange vælger andre (eller livet) for os. Men fælles er, at vi altid har et valg – nemlig hvad vi gør med dét vi har.

Læs mere om coachingens oprindelse her

HVAD KAN DU BRUGE COACHING TIL?

Du kan bl.a. bruge coaching til:

  • At skabe klarhed (og afklarethed).
  • At afdække og få indsigt i mentale mønstre, som ofte blokerer for at du enten kan præstere eller opnå det du gerne vil.
  • Refleksion, nye perspektiver og nytænkning omkring en udfordring.
  • At arbejde med præstation og fokus – f.eks. som musiker.
  • At skabe fokus på “de blinde vinkler”, som forhindrer dig i at nå i mål med dét du har sat dig for.
  • Værdisamtaler og -afklaring.
  • At arbejde med work-life-balance.
  • Kompetenceafklaring.
  • Karriereovervejelser eller karriereskift.
  • Arbejde med motivation (hvad motiverer dig) både i arbejdsmæssigt øjemed og i dit liv i øvrigt.
  • At skabe nye muligheder.
  • At skabe overblik når du skal træffe svære beslutninger enten på dit arbejde eller privat.

MINDSET TRÆNING – EN BLANDING AF COACHING OG MENTAL TRÆNING

Jeg har udviklet et forløb med mindset træning specielt for musikere. Vi arbejder med læring, performance og støttende tankemønstre – hen imod frihed til at vise hvad vi kan! Læs mere om det under mindset træning.

MIN INDGANG TIL COACHING

Jeg har været freelance-sanger og sangpædagog i mere end 15 år. En skøn kombination for mig, fordi jeg elsker både selv at udfolde mig, men også at se andre blomstre og udvikle sig. Igennem årene er jeg både qua mit virke som sanger – men også i mødet med mine elever, stødt på udfordringer og forhindringer fx. i form af at “jeg synes jeg var bedre til generalprøven end til koncerten”. Eller at mine elever har svært ved at tage læring ind eller omsætte den, fordi der lige pludselig kommer et slags “filter” ind, som gør at deres fokus måske mere kommer til at ligge på alle forhindringerne end på dér hvor de egentlig gerne vil hen. Hvorfor definerer mine tankemønstre fx. min sanglige præstation? Hvad kan jeg gøre for at undgå at blive så nervøs når jeg skal optræde? Hvordan ville det føles hvis jeg var fri for alle de begrænsninger?

“Der er potentiale i den form for coaching, som på en empatisk, seriøs måde handler om at hjælpe mennesker til at få kontakt med deres egne indre kvaliteter og kompetencer” (Steen Hildebrandt, Ph.D., professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet).

Værktøjer, der virkelig kan rykke noget. For mig. For mine elever. Og mine klienter.

© 2023 Margrethe Smedegaard – Voice & Performance